Eksterne ressourcer – avanceret fletning af indhold

Skrevet af Jeff Rasmussen. Sidst opdateret: fre., okt. 11, 2013

Eksterne ressourcer er et yderst kraftigt redskab til dynamisk at flette eksternt indhold ind i nyhedsbreve. De kan blandt andet bruges til at hente opdaterede produktpriser, indlæg i et forum eller på en blog, bannerkampagner til brug i nyhedsbrevet og meget andet.

En ekstern ressource oprettes på listeniveau - klik på listens navn fra Dashboardet, klik på Listehandlinger og klik dernæst på Eksterne ressourcer. Du kan herfra oprette en ekstern ressource - du kan vælge mellem om det skal være HTML-/tekst-indhold eller RSS-indhold, der skal indlæses.

Eksempel med HTML-indhold

Opret en ekstern ressource, og indtast en titel. Titlen bruges når du skal indsætte den eksterne ressource i dit nyhedsbrev. Vælg Råt indhold under Ressourcetype, og sæt Hentes til Ved udsendelse. Det betyder, at vi henter HTML-indholdet idet nyhedsbrevet udsendes, ikke når det planlægges til udsendelse. På den måde får du det mest opdaterede HTML-indhold. I URL-feltet indsættes den URL, som skal hentes ved udsendelse, og Template-feltet efterlades tomt.

Når ressourcen er gemt, kan du gå over til et nyhedsbrev og indsætte en indholdsblok. Har du kaldt den eksterne ressource for "Banner nr. 1", indsætter du ressourcen ved at skrive: {$ Banner nr. 1 $} Gem ændringerne. Du bør nu kunne se indholdet af den eksterne ressource i dit nyhedsbrev.

Når du fremover udsender nyhedsbrevet, vil Ubivox hente den opdaterede version af den eksterne ressource, og flette den ind i hver e-mail, der sendes.

Eksempel med RSS-indhold

Processen med at oprette den eksterne ressource er den samme, bortset fra at du skal vælge RSS-indhold i stedet, og du skal udfylde feltet Template.

Template bruges til at fortælle Ubivox hvordan RSS-feedet skal parses. Vi gør brug af Feedparser til processen, og den komplette dokumentation kan ses på hjemmesiden). Et simpelt eksempel på en template til de fem seneste indlæg i et forum som Amino.dk kan være som følger:

<table>
  <tr>
    <td>Titel</td>
    <td>Dato</td>
    <td>Bruger</td>
   </tr>
   {% for entry in feed.entries %} 
     {% if loop.index < 5 %}
       <tr>
         <td><a href="{{ entry.link }}">{{ entry.title }}</a></td>
         <td>{{ entry.date }}</td>
         <td>{{ entry.author }}</td>
       </tr>
    {% endif %}
  {% endfor %}
</table>

Du kan teste det ved at oprette en ressource og lade den linke til dette RSS-feed.

Bemærk

Den eksterne ressource hentes kun én gang og caches dernæst.

Tegnsættet for RSS-feeds bør være UTF-8

Kan den eksterne ressource ikke hentes, fejler forsendelsen, og alle brugere på kontoen notificeres via e-mail!


Hvad nu?

Læs flere artikler om disse emner: HTML, Integration

Nøgleord

Se andre artikler med disse nøgleord:


Sprog

Se denne artikel på:


Om forfatteren

Jeff Rasmussen
Communications Officer

Hovedsageligt fokuseret på strategisk, ekstern kommunikation. Holder styr på Ubivox' LinkedIn-profil og marketingskampagner.


Yderligere spørgsmål

Tøv ikke med at kontakte os hvis du har nogle spørgsmål.

Start livechat
Skriv e-mail


Get in touch if you want to try Ubivox -
send us an e-mail at support@ubivox.com.